*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 2 min

USA: Stærk jobrapport sender renter i vejret

Den amerikanske jobrapport – det såkaldte kongetal - blev fredag offentliggjort for maj måned. Den viste, at der med 272.000 nye beskæftigede fortsat er godt gang i amerikansk økonomi.

Nykredit

Jobvæksten i USA var igen i maj på bomstærkt niveau med 272.000 nye beskæftigede. Klart stærkere end i april, hvor yderligere 165.000 (revideret fra 175K) fandt beskæftigelse – og klart over forventningen blandt analytikerne.

Den private jobvækst lander i maj på 229.000 mod en forventningen på 165.000, og lønvæksten stiger i maj med 0,4% m/m fra 0,2% i april. Selvom man bør tage de støjede månedstal med et gran salt, så hiver de igen både 3-, 6- og 12-måneders annualiseret lønvækst op over 4%.

På trods af en stærk fremgang i jobvæksten, så stiger arbejdsløsheden for anden måned i træk og ender i maj på 4,0%. Det kommer sig af et stort fald i beskæftigelsen ifølge det såkaldte ”household survey” på 408.000 personer, mens arbejdsstyrken kun falder med 250.000. Det slår ud i flere ledige.

”Samlet set er dagens tal dårligt nyt for dem, der venter snarlige rentenedsættelser fra Federal Reserve. Selvom lønvæksten generelt trender nedad, så er tendensen nu mere uklar (i hvert fald i timelønningerne), og samtidig får dagens stærke jobvækst april måneds svaghed til at stå ud som en enlig svale. Dog peger arbejdsløshedsraten – i lighed med en række andre indikatorer fra andre rapporter på arbejdsmarkedet – på en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel i arbejdsmarkedet. Det er dog indtrykket af styrke fra job- og lønvækst, der lyser klarest op i dagens rapport”, siger chefstrateg Frederik Engholm.

Markedsreaktionen på dagens jobrapport var derfor også et markant ryk op i renterne. De 2- og 10-årige renter stiger begge 13bp ovenpå offentliggørelsen af tallene og er senere faldet en smule tilbage. Dollaren styrkes desuden en smule overfor euroen og S&P 500 futures har pil ned (-0,5%). Den fortolkning giver nogenlunde god mening, selvom man kan diskutere størrelsen af bevægelsen i renterne.

Kongetallet – derfor er det vigtigt for investorerne

Det amerikanske jobtal, også kaldet kongetallet, viser hvor mange nye job der er skabt i den forgangne måned. Tallet er en indikator for, hvordan amerikansk økonomi har det. Når der skabes mange nye job, vidner det om en økonomi i fremgang, hvor de amerikanske forbrugere har penge mellem hænderne. Omvendt er det et tegn på en presset økonomi, når jobskabelsen er negativ. Tallet har ofte betydning for den amerikanske centralbanks beslutninger. USA er verdens største økonomi med stor betydning for verdensøkonomien og derfor også for finansmarkederne.

Model.Name photo

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
13. juni, 2024

USA: Federal Reserve skruer ned for lempelsesintentioner

Den amerikanske centralbank holder renten i ro, men skruer op for inflationsskønnet, og dermed ned for lempelsesintentionerne.
Artikel Investeringsmarkeder
10. juni, 2024

Investering i emerging markets

Har du overvejet at investere i emerging markets? Så læs med her og bliv klogere på hvilke emerging markets, der er interessante for investorerne lige nu, og hvad du skal være særligt opmærksom på, når du investerer i emerging markets.
Artikel Investeringsmarkeder
7. juni, 2024

ECB: Rentenedsættelse, men ingen signaler om fremtiden

Ganske som ventet valgte ECB torsdag at sænke renten med 0,25 procentpoint. Det er den første rentenedsættelse siden 2019. Centralbanken holder kortene tæt ind til kroppen i forhold til udsigterne for de kommende møder.