Selvangivelse – Lagerbeskattede investeringsbeviser

Kvinde sidder på kontor med computer

Avance eller tab - hvad enten det er fremkommet ved salg eller blot kursudvikling i den tid, du har ejet investeringsbeviset - beskattes hvert år efter lagerprincippet.

Årets skattemæssige resultat beregnes som forskellen mellem værdien ved slutningen af året og værdien ved starten af året.

  • Hvis beviserne er solgt i løbet af året, skal salgssummen anvendes i stedet for værdien ved slutningen af året.
  • Hvis beviserne er købt i løbet af året, skal købssummen anvendes i stedet for værdien ved starten af året.

Avance og tab beskattes eller fradrages i kapitalindkomsten.

Eksempel

Købt i året - i behold ved slutningen af året     Købt i året - solgt i samme år  
Købesum inkl. omk.
Værdi ved slutningen af året
Kapitalindkomst
50.000
78.000
28.000 
  Købesum inkl. omk.
Salgssum efter omk.
Kapitalindkomst 
50.000
46.000
- 4.000 

 

Købt sidste år - i behold ved slutningen af året

   

 

Købt sidste år - solgt i år

 
Værdi ved starten af året
Værdi ved slutningen af året
Kapitalindkomst
47.000
78.000
31.000 
  Værdi ved starten af året
Salgssum efter omk
Kapitalindkomst
47.000
46.000
- 1.000 

Kom godt videre

Investeringsbeviser købt for frie midler

Der skelnes skattemæssigt mellem to forskellige typer af investeringsbeviser.

Investeringsbeviser med minimumsbeskatning

Det fælles kendetegn for investeringsbeviser med minimumsbeskatning er, at de mindst en gang om året udlodder udbytte, der beskattes hos ejeren af investeringsbeviset.

Investeringsbeviser købt for pensionsmidler

Afkastet på en kapitalpension, ratepension, aldersopsparing, selvpension eller livslang pension beskattes ens – uanset hvilken værdipapirtype der investeres i.