Derfor kan gode nyheder få aktier til at falde
Et stærkt amerikansk jobtal burde være godt nyt. Alligevel kan aktierne falde. Forklaringen siger noget grundlæggende om, hvordan investorer læser økonomiske nøgletal – og hvorfor det sjældent er selve tallene, der flytter markederne.
Forestil dig, at du åbner nyhederne en fredag eftermiddag og læser, at der i USA er blevet skabt langt flere nye job i USA end ventet. Umiddelbart lyder det som en positiv historie: Økonomien er stærk, virksomhederne ansætter, og flere mennesker kommer i arbejde. Alligevel falder aktiemarkederne.
Forklaringen er, at investorer ikke reagerer på, om et tal er godt eller dårligt. De reagerer på, hvad det betyder for fremtiden – især for inflationen og renterne.
"Det kan virke paradoksalt, at gode økonomiske nyheder nogle gange får aktier til at falde. Men markedet reagerer ikke på nyheder i sig selv – det reagerer på, hvordan nyhederne ændrer forventningen til fremtiden. Især forventningen til inflation og renter. Det er dér, bevægelserne opstår," siger Niels Nygreen Bonke, analytiker i Nykredit og Spar Nord.
Markederne handler om forventninger
Økonomiske nøgletal beskriver altid noget, der lige er sket. Et jobtal fortæller om arbejdsmarkedet her og nu, inflationstal viser prisudviklingen i den seneste periode og BNP fortæller, hvordan økonomien har udviklet sig i den seneste periode. Men investorer bruger tallene til noget andet: at forudsige det næste skridt. Vil centralbanken sænke renten? Bliver inflationen hængende? Eller er økonomien på vej ind i en afmatning? Det er de spørgsmål, der afgør, hvordan markederne reagerer.
"Når vi ser på et nøgletal, forsøger vi ikke at forstå, hvordan økonomien har haft det i den seneste måned. Vi forsøger at forstå, hvordan det ændrer billedet af de næste seks til tolv måneder. Et nøgletal er i virkeligheden kun interessant, hvis det får os til at justere vores forventninger til vækst, inflation eller pengepolitik," siger Niels Nygreen Bonke.
Derfor kan et stærkt jobtal give fald på aktierne
Et stærkt arbejdsmarked er i sig selv positivt. Flere i arbejde betyder højere indkomster, stigende forbrug og en økonomi i god form.
Men det kan ifølge Niels Nygreen Bonke også have en bagside for investorer. For hvis virksomheder får svært ved at finde arbejdskraft, stiger lønningerne typisk. Det kan holde inflationen oppe længere. Og hvis inflationen ikke falder som ventet, kan centralbanken blive nødt til at holde renten høj i længere tid. Det er den kæde af forventninger, der kan få aktier til at falde på en ellers god nyhed.
"Det interessante er, at markedet i praksis begynder at reagere allerede ved første led i kæden. Investorer tænker ikke: ‘flere jobs er godt’. De tænker: ‘flere jobs kan betyde højere lønninger, og det kan holde inflationen oppe’. Og så bliver spørgsmålet pludselig, hvad det betyder for renten. Det er den forventningskæde, der flytter priserne – ikke selve jobtallet.”
Inflation er et signal om fremtidige renter
Inflation handler i praksis om, hvor hurtigt priserne stiger. For forbrugere er det et spørgsmål om købekraft - for investorer er det et spørgsmål om renter. Hvis inflationen falder hurtigere end ventet, øges sandsynligheden for rentenedsættelser, og bider den sig fast, kan renterne blive højere i længere tid. Derfor er inflationstal ofte blandt de vigtigste markedsdrivere, forklarer Niels Nygreen Bonke.
"Inflationstal er ikke interessante, fordi de viser prisstigninger i sig selv. De er interessante, fordi de fortæller noget om retningen for pengepolitikken. Et par tiendedele op eller ned kan være nok til at ændre markedets forventning til, hvornår renten kan blive sat ned."
Renten er omdrejningspunktet
Renten er det centrale knudepunkt i økonomien. Den påvirker alt fra boliglån og forbrug til virksomhedernes investeringer og værdiansættelsen af aktier. Derfor ender mange nøgletal med at blive læst gennem ét spørgsmål: Hvad betyder det for renten?
"Renten fungerer som en slags omdrejningspunkt i hele økonomien. Den påvirker både virksomhedernes investeringslyst, forbrugernes økonomi og værdiansættelsen af aktier og obligationer. Derfor ender næsten alle nøgletal i sidste ende med at blive oversat til et spørgsmål om renteudviklingen," siger Niels Nygreen Bonke.
Fra nøgletal til markedsreaktion
Når et nøgletal rammer markedet, sker der typisk en hurtig kæde af fortolkninger:
Jobtal offentliggøres
↓
Øget eller aftagende pres på lønninger
↓
Ændrede inflationsforventninger
↓
Forventning til højere eller lavere renter
↓
Ændrede finansieringsvilkår for virksomheder
↓
Justering af aktiekurser
Det er denne kæde, der forklarer, hvorfor markederne nogle gange reagerer modsat den umiddelbare nyhed.
Ingen nøgletal står alene
Professionelle investorer vurderer aldrig ét tal isoleret. De ser på sammenhængen mellem inflation, vækst, arbejdsmarked og virksomhedernes indtjening. Først når helheden tegner sig, kan retningen vurderes.
"Ét nøgletal siger sjældent ret meget i sig selv. Det interessante er, om det bekræfter eller udfordrer det samlede billede af økonomien. Det er først, når man ser sammenhængen mellem inflation, vækst og arbejdsmarked, at retningen for økonomien bliver tydelig," siger Niels Nygreen Bonke.
Fem nøgletal investorer følger tæt
Renteniveau
Det centrale styringspunkt i økonomien, som påvirker alt fra boligmarked til aktier.
Inflation
Afgør i høj grad centralbankernes råderum.
Amerikanske jobtal
Vigtigt signal om styrken i verdens største økonomi og retningen for pengepolitikken.
BNP-vækst
Viser om økonomien vokser eller bremser.
Virksomheders indtjening
Det afgørende langsigtede drivpunkt for aktiemarkedet.
Hvad betyder det for dig som investor?
Du behøver ikke følge hvert eneste nøgletal. Men forståelsen af sammenhængene gør det lettere at afkode markedsbevægelser – også når de virker ulogiske ved første øjekast. Og vigtigst: Det hjælper med at undgå at reagere på én overskrift uden at se det større billede.
"Mange private investorer kommer til at læse nøgletal som isolerede begivenheder: en god eller dårlig nyhed. Men for professionelle investorer er et nøgletal aldrig en slutning – det er et input til en ny vurdering af fremtiden. Det afgørende er ikke selve nyheden, men om den ændrer det samlede forventningsbillede. Det er derfor, man kan opleve, at markederne bevæger sig i retninger, der umiddelbart virker ulogiske," siger Niels Nygreen Bonke.
