Tid til renteforhøjelser: Hvad sker der, når centralbankerne begynder at stramme skruen?

Tre renteforhøjelser og en tilknappet pengekasse er, hvad Nykredits strateger forventer fra den amerikanske centralbank i 2022. Markederne skal vænne sig til en ny virkelighed, der byder på stramninger i stedet for støtte.

Vi befinder os atter en gang i eksperimentelt, økonomisk territorium. For hvor renten plejer at blive sat op i takt med inflationen – ja, så er den indtil videre blevet nede, selv om inflationen har ligget højt i USA i en rum tid og i december 2021 ramte 7 pct.. Et niveau vi skal 40 år tilbage i tiden for at finde tilsvarende.
Tilbageholdenheden har dog en årsag. Såvel den amerikanske centralbank, Fed, som førende økonomer og strateger – herunder Nykredits egne – har vurderet, at den høje inflationen var forbigående og koncentreret i specifikke områder, der bl.a. var påvirket af den verdensomspændende mangel på mikrochips og de stigende energipriser.

Det billede har dog ændret sig i løbet af de seneste måneder. Stigende priser på alt fra råvarer til fragt har tvunget stadig flere virksomheder til at hæve priserne på de varer, der tilmed er forhøjet efterspørgsel på. En efterspørgsel, der er drevet af, at vi stadig ikke kan bruge vores penge, som vi plejer: På restaurantbesøg, rejser, teaterbilletter og museumsbesøg.

De kommende renteforhøjelser er helt nødvendige

Når bugnende efterspørgsel lægges sammen med et amerikansk arbejdsmarked, der er tæt på maksimal beskæftigelse, presser det naturligt lønningerne i USA op. Og så får du en brandvarm økonomi, der har brug for en rentestigning eller tre for at lægger en dæmper på væksten.
Markedet har forberedt sig på hele fire rentestigninger i 2022, mens Nykredit vurderer, at Fed disker op med tre. Ifølge Nykredits chefstrateg, Klaus Dalsgaard, kommer den første renteforhøjelse allerede i marts.

”Vi forventer, at Fed hæver renten første gang ved mødet i marts, og igen i juni og december, så renten slutter året i 1%. Derudover forventer vi også, at centralbanken i 2. halvår begynder at nedbringe sin balance ved at undlade at genkøbe de korte obligationer fra deres beholdning, som udløber i 2022. Selv om amerikansk økonomi ikke længere har brug for krisemedicin, og aftrapningen derfor er en helt naturlig proces, er det stadig kilde til usikkerhed for markedet,” siger Klaus Dalsgaard.

Investorerne skal netop til at finde sine ben på aktiemarkedet i en ny tid, hvor centralbanken kommer til at diske op med stramninger i stedet for støtte. Den effekt har man bl.a. kunne se i techsektoren og på det danske marked, hvor de mest rentefølsomme sektorer står for skud.

Balancen i porteføljen er vigtig

Selv om det er en urolig periode markedet befinder sig i, understreger chefstrategen, at investorerne ikke skal frygte de pengepolitiske stramninger, der kommer, når økonomien har det godt.

”Historisk set har rentemarkedet klaret sig godt i perioder med stigende renter, selv om der selvfølgelig er forskel på sektorerne. Lige nu fylder usikkerheden om, hvor meget og hvor hurtigt pengepolitikken skal strammes, og det giver store bølgeskvulp i markederne, og specielt i de mest rentefølsomme dele af markedet.”

Ifølge Klaus Dalsgaard skal man også huske på, at det brede aktiemarked fortsat ligger ca. 30% over niveauet for tiden før corona og efter en periode, hvor USA har fået mindst fire hjælpepakker, der hver især har været markant større end den samlede støtte under finanskrisen, ja så fortsætter aktiekurven nok ikke stejlt op.

”Vi skal uden tvivl indstille os på mere beskedne afkast i 2022, men vi vurderer ikke, at der er behov for at skrue ned for risikoen. Vi fastholder derfor en neutral andel af aktier.”

I Nykredit anbefaler strategteamet fortsat, at du går ind i den kommende tid med en portefølje, der er indstillet på vækst og genåbning på den ene side – og inflation og rentestigninger på anden side.

”Vi har haft en dominerende fortælling, der forudsagde, at inflationen ville være midlertidig, og det er ikke sådan, at vi kan udelukke, at det er rigtigt, men scenariet bliver i hvert fald udfordret af virkeligheden på kort sigt. De fleste opfører sig også som om, at corona efterhånden blot er en formalitet, der skal overstås, men vi er før blevet overraskede. I det lys er det godt at have en balanceret portefølje, der afspejler, at tingene kan gå anderledes,” lyder det fra chefstrategen.

Centralbankerne kan få brug for manøvrerum

Én ting er, at situationen kan udvikle sig anderledes, end vi havde regnet med. En anden er, at vi måske kommer til at få nogle centralbanker, der bliver lidt mindre forudsigelige, end de har været.

”Hvor vi har været vant til at have nogle centralbanker, der har gjort rigtig meget ud af kommunikationen, og som har leveret nogle meget lange varsler på deres handlinger, så er det nye buzzword altså fleksibilitet. Den skævvridning vi ser mellem udbud og efterspørgsel lige nu er ikke normal, og den pengeudpumpning, vi har fået under corona, er også helt vild, og dét kan der blive behov for at tøjle. Centralbanken kan ikke handle agilt og samtidig fortælle markedet, hvad der kommer til at ske de næste to år,” siger Klaus Dalsgaard og fortsætter:

”Der skal virkelig noget til, før centralbanken ikke leverer de forventede stramninger i år, men kigger vi frem mod 2023 og 2024, så er markedet splittet og jeg tror, at vi kommer til at se en anden politik fra centralbanken, end vi har været vant til i de sidste 20-25 år.”

Vi skal vænne os til – lidt – højere renter

Men hvad betyder renteforhøjelserne så for alle de danske boligejere?

”For de danske boligejere er det langt vigtigere, hvad Nationalbanken og den europæiske centralbank, ECB, foretager sig. Vores vurdering er, at der kommer til at være en markant forskel på, hvornår Fed strammer skruen, og hvornår ECB gør det samme. I Europa er vi ikke så langt fremme i konjunkturforløbet som i USA, og vores inflation vil forventeligt falde ned mod målet på 2% i slutningen af året – næsten af sig selv,” siger Klaus Dalsgaard og tilføjer et lille men:

”I USA står vi i en situation, hvor renteforhøjelserne gerne skal få inflationen til at give sig. Hvis det ikke bliver tilfældet, så skal renterne en del højere op i 2023-2024. Hvis de lange renter begynder at stige i USA, så vil det også påvirke os i Europa. De lange tyske renter stiger typisk op mod halvdelen af, hvad de stiger i USA, og hvis de tyske renter først stiger, så vil vi kunne mærke det i Danmark, da der er tale om forbundne kar.”

Chefstrategen vurderer ikke, at situationen bør få de danske boligejere til at ligge søvnløse, men generelt skal man nok til at forberede sig på, at vi går ind i en tid med (lidt) højere renter.
”Man skal nok til at minde sig selv om, at 2% ikke er en skræmmende høj rente. Det svarer i virkeligheden til mindre end de lønstigninger, som mange kan forvente i 2022. Det er vel 10-15 år siden, at vi har haft rigtigt høje renter, så der er en generation, der aldrig har prøvet, at det for alvor koster noget at låne penge. For dem vil det være en ny virkelighed, vi går ind i.”

Faktaboks: Økonomiske stramninger i 2022

  • Nykredit forventer, at den amerikanske centralbank, FED, vil levere tre forhøjelser á 25bp i 2022 – sandsynligvis med den første i marts.
  • Derudover er det forventningen, at FED vil begynde at smække pengekassen i ved at undlade at genkøbe nogle af de korte obligationer, som centralbanken har købt tidligere for at sikre likviditet i markedet, og som udløber i 2022.
  • Nykredit ser en risiko for, at der kan blive behov for yderligere renteforhøjelser i 2022 for at tøjle inflationen.
  • Med de kommende renteforhøjelser justerer Nykredit sin prognose på de korte amerikanske renter, men fastholder prognosen for de lange. Forventningen til den toårige rente løftes således fra 1,35% til 1,6%, mens forventningen om, at den 10-årige amerikanske rente om et år lander på 2,25% fastholdes.
  • Justeringerne af de amerikanske prognoser har en mindre afsmitning på resten af verden. Markedet spår en pæn sandsynlighed for, at ECB løfter renten i 2022, og igen (og endnu mere) i 2023. Den forventning deler Nykredit dog ikke.
    Læs hele Nykredits renteprognose

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Klaus Dalsgaard

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i samspillet mellem makroøkonomi og kapitalmarkederne med særligt fokus på renter og valutakurser.

Relaterede Artikler

Økonomi | 3 min

Corona udfordrer den kinesiske økonomi

Mens karantæne, nedlukninger og stigende smittekurver for os danskere mest klinger af 2020, slås verdens andenstørste økonomi lige nu med rekordhøje smittetal og omfattende nedlukninger. Nykredits chefstrateg Frederik Engholm kommenterer på situationen i Kina.
Investering | 3 min

Inflationen på raketfart

Inflationen har ramt et niveau, vi ikke har set siden 1980’erne - men hvorfor? Vil den blive ved med at stige? Og hvordan stopper vi den? Senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen stiller skarpt på inflationen.
Aktier | 6 min

Energikrisen med investor-briller

Hvad er op og ned i energikrisen? Hvad er udsigterne til at gøre Europa uafhængig af russisk gas? Og hvor stiller hele miseren dig som forbruger – og som investor? Læs med her.