Jeanette Kølbek har selv solgt i panik: Her er hendes vigtigste investeringslære

Når du køber en aktie, bliver du medejer af et selskab. Derfor er det værd at sætte sig ind i, hvordan selskabet tjener penge, og hvad der kan påvirke dets fremtid. En biotekvirksomheds værdi kan fx være tæt knyttet til resultaterne af få udviklingsprojekter, og hvis et vigtigt forsøg skuffer, kan aktiekursen falde kraftigt.

Det betyder ikke, at du skal kunne forudsige kursen. Men jo bedre du forstår investeringen, desto bedre grundlag har du for at vurdere de nyheder, der får den til at stige eller falde.

Den lære fik Jeanette Kølbek på egen krop, da hun købte aktier i et biotekselskab, hun ikke havde sat sig godt nok ind i.

”Jeg købte aktien uden rigtigt at forstå, hvad der skulle få selskabet til at lykkes – eller hvad der kunne gå galt. Da kursen så faldt, havde jeg ikke noget ordentligt grundlag for at vurdere, om jeg skulle holde fast. Jeg blev usikker, gik i panik og solgte med tab. Det lærte mig – på den hårde måde - at interesse for en aktie ikke er det samme som indsigt i den,” fortæller hun.

Selv en investering, du har sat dig grundigt ind i, kan udvikle sig anderledes, end du forventer. Derfor er det vigtigt, at din samlede opsparing ikke afhænger for meget af ét selskab.

Hvis en enkelt aktie fylder en stor del af porteføljen, får selskabets kursudvikling tilsvarende stor betydning for dit samlede afkast. Og det kan ske gradvist: En aktie, der stiger meget, kan komme til at fylde langt mere, end den gjorde, da du købte den.

”En aktie kan have klaret sig så godt, at den efterhånden fylder langt mere i porteføljen, end man havde tænkt sig. Så begynder man måske at tjekke kursen hver dag og mærke efter, om den seneste nyhed om selskabet giver ro i maven eller anledning til bekymring. Det er værd at tage alvorligt. Det behøver ikke betyde, at selskabet er en dårlig investering - men det kan være et tegn på, at man er blevet for afhængig af, hvordan det går med netop den ene aktie,” siger Jeanette Kølbek.

Spredning handler også om at investere på tværs af markeder. Danske selskaber kan føles mere velkendte end udenlandske, men en portefølje med næsten udelukkende danske aktier er stadig koncentreret om ét marked.

Jeanette har selv valgt en kombination af fonde og nogle få enkeltaktier. Fondene giver hende adgang til flere selskaber gennem én investering, mens enkeltaktierne kræver mere tid og opmærksomhed.

”Jeg kan godt lide at have nogle enkeltaktier, men jeg ved også, at de kræver noget af mig. Jeg skal have lyst til at følge selskaberne og forstå, hvad der sker med dem. Derfor har jeg ikke flere, end jeg kan overskue, og jeg kombinerer dem med fonde, som spreder investeringen på flere selskaber på tværs af landegrænserne. Det passer bedre til den tid, jeg selv vil bruge på min portefølje,” siger hun.

Alle investeringer indebærer risiko. Værdien kan svinge undervejs, og du kan ende med at tabe penge. Aktier har typisk større kursudsving end obligationer, men obligationer er heller ikke uden risiko. Hvor meget risiko det giver mening at tage, afhænger både af din økonomi, din tidshorisont og af, hvor store udsving du kan leve med. Det sidste kan være svært at vide, før kurserne faktisk falder. For Jeanette blev investeringen i biotekselskabet også en erfaring med, hvordan hun selv reagerede, da værdien faldt.

”Jeg fandt ud af, at der kan være forskel på den risiko, man tror, man er klar til at tage, og den risiko, man faktisk kan leve med. Jeg blev usikker og solgte. Det er værd at tænke over, før man investerer: Hvad gør jeg, hvis værdien falder mærkbart?” siger hun.

Risikovillighed handler derfor ikke kun om, hvilket afkast man håber på. Man må også overveje, hvordan man vil reagere, hvis opsparingen falder i værdi – og om ens økonomi giver plads til at vente på, at markedet eventuelt retter sig igen.

Jeanettes første investering ligger omkring 18 år tilbage. Hun var netop begyndt at arbejde i den finansielle sektor, da hun købte bankaktier kort efter Lehman Brothers’ konkurs i 2008. Hun investerede kun penge, hun kunne undvære, og som hun ikke skulle bruge lige foreløbig.

”Jeg købte bankaktier på et tidspunkt, hvor der var stor uro på markedet. Det turde jeg, fordi jeg kun investerede penge, jeg kunne undvære, og fordi jeg ikke skulle bruge dem foreløbig. Havde jeg vidst, at pengene skulle bruges om et år eller to, ville jeg have stået i en helt anden situation,” siger hun.

Tid giver også mulighed for at få glæde af renters rente. Når et afkast bliver stående eller geninvesteret, kan du fremover få afkast af både de penge, du oprindeligt investerede, og det afkast, der siden er kommet til. Effekten kan vokse over tid, selv om afkastet i praksis vil svinge fra år til år. 
Læs mere om renters rente

Derfor er det afgørende at overveje, hvornår du skal bruge pengene. Penge, der skal betale en udgift inden for kort tid, har du typisk brug for at kunne råde over uden at være afhængig af aktiekurserne. Sparer du op til et mål længere ude i fremtiden, kan der være bedre plads til udsving – og mere tid til, at et eventuelt afkast kan vokse videre.

”For mig begynder en investering med spørgsmålet: Hvad skal pengene bruges til, og hvornår? Hvis der er mange år til, kan afkastet få tid til selv at skabe afkast, og man har bedre mulighed for at komme igennem perioder med kursfald. Skal pengene bruges snart, skal man være langt mere forsigtig med den risiko, man tager,” siger Jeanette Kølbek.

Hvilken investeringsstrategi passer til dig? Prøv vores InvesteringsGuide

Hvis du er kunde hos os, kan du prøve en udvidet version af InvesteringsGuiden i netbanken