Chefstrateg om Grønland: Alvoren stiger

Konflikten falder sammen med, at Europa-Parlamentet skal stemme om ”handelsaftalen” med USA fra i sommer, hvor EU sænkede tolden på USA, mens USA hævede tolden på EU. Handelsaftalen er delvist implementeret fra USA’s side, men mangler endelig godkendelse fra Europa-Parlamentet. Afstemningen var sat til 26. januar, men tirsdag stod det klart, at et flertal i Europa-Parlamentet i lyset af toldtruslerne nu ønsker at udskyde godkendelsen.

Samtidig diskuterer man allerede et toldmæssigt modsvar i EU, fortæller Frederik Engholm.

”En ret enkel mulighed, der overvejes, er at gå videre med de toldforhøjelser, der blev forberedt som modsvar på Trumps toldtrusler i forbindelse med Liberation Day. Dengang oplistede man amerikanske varer for i alt ca. 100 mia. EUR  (25- 30% af vareimporten fra USA), som man ville toldpålægge – herunder fly, motorcykler og andre industrivarer, whisky, nødder, kød, mv. Og faktisk træder den toldforhøjelse i kraft automatisk, hvis ikke den  - igen - udskydes inden 6. februar. Frankrig taler desuden for at benytte EU’s nye Anti Coercion Instrument. Et bredt redskab, som kan benyttes i situationer, hvor andre lande presser EU med økonomiske restriktioner af forskellig art. Instrumentet vil fx kunne afskære amerikanske virksomheder fra at deltage i offentlige udbud, helt begrænse markedsadgangen til EU, begrænse mulighederne for at investere i EU og selvfølgelig pålægge told. Det kan dog muligvis være langsommeligt at bringe i spil, bl.a. pga. krav om kvalificeret flertal,” siger Frederik Engholm.

Spørgsmålet er ifølge Frederik Engholm, om EU behøver at gå så vidt. For selvom Trump i flere tilfælde har været overraskende handlekraftig, så har han også i mange situationer bøjet af.

”Især de store toldforhøjelser mod Mexico, Canada og siden Kina blev hurtigt skaleret kraftigt ned igen. Og for Trump falder nye toldkonflikter ikke vildt belejligt, da store dele af USA’s industri og landbrug i forvejen har det svært, og da forbrugerne er trætte af høje prisniveauer. Trumps toldforhøjelser vil forværre begge dele for en sag, som de færreste amerikanere føler for. Det forstærker sandsynligheden for, at Trump kan bakke igen – særligt, hvis han forventede, at EU igen ville bøje nakken men i stedet møder Trump hårdt mod hårdt,” siger chefstrategen.

Toldforhøjelsen fra Trump vil desuden sandsynligvis ske med henvisning til IEEPA-bestemmelsen, som også blev brugt til landespecifikke forhøjelser i 2025, men det er ifølge Frederik Engholm forventningen, at USA’s højesteret inden for uger erklærer den metode ulovlig. Det komplicerer også Grønlandstolden.

”Risikoen forbundet med den seneste eskalering er ret oplagt. En ting er de politiske konsekvenser, som mange allerede finder store, fx de facto underminering af NATO, men for markederne bredt set er fokus på de økonomiske konsekvenser. Risikoen er en yderligere forværring af det handelspolitiske udgangspunkt. Ekstra told på 10% på alt vil trække væksten ned i eurozonen. Som det seneste års amerikanske toldforhøjelser har vist, så vil der typisk være et hav af undtagelser, der gør effekten mere beskeden. Ligeledes vil USA rammes – dog lidt mildere – hvis EU svarer nogenlunde proportionalt igen,” siger Frederik Engholm.

”Selvom vi stadig vurderer det som mest sandsynligt, at konflikten nedtones, inden den manifesterer sig i forværrede økonomiske udfald, så må markederne allerede inddiskontere risikoen for negative udfald. Det trækker ned i skøn for forventet indtjening og op i risikoen for konkurser. Vi ser en konflikt svække EUR mere end USD, hvorfor dollaren bør styrkes. Selvom der som nævnt kan være klare vækstmæssige implikationer, så er de overkommelige  - vi ser ikke recessionsscenarier - og alene risikoen vil sandsynligvis ikke give anledning til en større korrektion i markedet. Men det bør dog trække aktieindeks ned i særligt USA og Europa i de kommende dage, mens kreditspænd – som på forhånd er snævre – bør udvides,” siger Frederik Engholm.

Hvad angår amerikanske aktiver mere bredt, så er der ifølge chefstrategen med den voksende bunke tiltag af udemokratisk, autoritær og imperialistisk stil fra Trump-administrationen også en tiltagende risiko for, at visse investorer ønsker at eje færre amerikanske aktiver.

”Den risiko er størst i rentemarkedet, hvor hollandske og nordiske pensionsfonde kunne vælge færre amerikanske obligationer. På aktiesiden er det vanskeligere, da det nemt medfører mere dramatiske sektormæssige valg. Vi vil derfor kunne se en opadrettet tendens amerikanske statsrenter, hvis toldforhøjelserne udrulles som varslet. Hvad angår vores egne rentemarkeder, så kan usikkerheden også ramme her, men dertil ser vi, hvis situationen får lov at eskalere, en god sandsynlighed for, at det kan medføre, at ECB må sænke renten til sommer,” siger Frederik Engholm.

Hovedscenariet er dog ifølge chefstrategen uændret rente.

”Vi ser ikke anledning til, at risikoen generelt nedbringes i investeringsanbefalingerne. Bliver en ny handelskrig en realitet, bliver markedsreaktionen selvfølgelig tilsvarende kraftigere. Vi vurderer dog, at mange investorer er mindre tilbøjelige til at nedbringe risikoen betydeligt efter erfaringen i 2025, hvor en langt mere omfattende global handelsuro i sidste ende ikke gav anledning til noget voldsomt udfordrende økonomisk eller markedsmæssigt udfald,” slutter Frederik Engholm.