Er guld en guldrandet investering?

Værdifulde genstande og ædelmetaller har historisk fungeret som betalingsmidler, og mønters værdi har til tider været bundet op på indholdet af ædelmetal i mønten.  Siden har særligt guld fungeret som bagvedliggende anker for penge, der ikke længere indeholdt ædelmetal. Det har også præget pengesystemet, da det blev mere internationaliseret. Fra 1800-tallet og frem til midten af det 20. århundrede var mange valutaer bundet til guld gennem den såkaldte guldstandard. I 1971 ophævede USA dollarkursens binding til guld, men det gyldne metal lader til fortsat at blive betragtet som en sikker havn for investorerne i perioder med økonomisk og geopolitisk uro. Guld spiller altså ikke længere en styrende rolle i det globale valutasystem, men bruges dog stadig i mange centralbankers reserver - og så har det desuden har fortsat symbolsk og psykologisk betydning for i finansmarkederne.

Den store efterspørgsel netop nu kan altså tilskrives den geopolitiske uro, stigende frygt for krig og den usikkerhed, Trumps ageren og økonomiske politik har skabt for verdensøkonomien. Men er det rationelt af investorerne at søge mod guld i en urolig tid?

Der er mange myter om guld som investeringsobjekt -  fx omtales guld ofte som stabilt og sikkert. Som noget der garanterer købekraften. Men det er netop en myte, at guld skulle være et stabilt aktiv, lyder det fra Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

”Prisen på guld kan svinge meget, og har flere gange set store fald – såkaldte drawdowns – på 20–30 endda 50 procent fra tidligere topniveauer. Guld har derfor i mange perioder været elendig til at bevare købekraften. Havde man købt guld omkring 1980, så havde man kun 15-20% af købekraften tilbage omkring år 2000. I dag er købekraften netop genoprettet fra et køb af guld i januar 1980. Den udvikling får beskrivelsen af guld som sikker havn til at virke komisk. Afkast over længere perioder har desuden været ringe sammenlignet med fx aktier, som viser udsving i nogenlunde samme niveau.  Siden 1990 er S&P 500 (nominelt) blevet næsten 40 gange så meget værd, mens guld er blevet ti gange mere værd”.

Alt det ved de institutionelle investorer og stater naturligvis godt – så hvorfor ejer de guld?

”Selvom guld ikke længere understøtter valutaer lige så direkte, spiller det stadig en mindre rolle i centralbankernes reserver. Fysisk guld er et aktiv uden modpartsrisiko, og bruges til at diversificere valutareserverne. Historisk har det haft en stor rolle, men den er gradvist blevet betydelig mindre. Flere centralbanker – især udviklingsøkonomier – har i de senere år øget deres guldbeholdning. Det kan måske være for at mindske afhængigheden af dollarbaserede aktiver”, siger Frederik Engholm.

Den samlede guldreserve i langt de fleste lande ligger dog fast målt i mængder (ton), og andel af guld i reserver er især steget pga. gulds stigende værdi, tilføjer Frederik Engholm.

”Mængden af guld i verdens centralbanker er steget under 1% om året de sidste 5 år – og det i en periode med store chok, stor usikkerhed, stor geopolitisk usikkerhed og en periode, hvor særligt Kina har ønsket at mindske dollarens betydning”.

Lige nu får guld, Ifølge chefstrategen, desuden hjælp af Trumps mission med at underminere den amerikanske centralbanks integritet.

”Mange investorer, der er skeptiske over for dollaren, har længe set guld som en sikker havn. Guld giver i sig selv ikke renteindtægter, men er afhængigt af prisstigninger for afkast. Derfor trives det især i perioder med lave renter, hvor alternativer som kontanter og obligationer bliver mindre attraktive”.

Vil man investere i guld er der desuden en valutarisiko, man skal være opmærksom på, siger Frederik Engholm.

”Guld handles globalt og prissættes i amerikanske dollars. Derfor skal man som dansk investor være opmærksom på valutarisikoen, da kursen kan påvirke dit afkast i kroner. Dit afkast er altså bundet op på, om guldprisen stiger. Guld kan diversificere risikoen i porteføljen - men omkostningerne ved investering kan også være betydelige, og i mange tilfælde står diversificeringsgevinsten ikke mål med afkastet, når man også tager risikoen med i betragtning”, siger Frederik Engholm.

Er man virkelig bange for hele den globale økonomiske verdensorden er truet, så kan guld måske virke som en tryghedsskabende forsikring. Man skal dog huske, at det ikke er risikofrit.

”Bliver udsigterne mindre usikre, den geopolitiske situation mere stabil, eller ser USA et skift i lederskabet, så kan det gå som i tiden efter finanskrisen og Grækenlands statsbankerot, hvor guldprisen, efter at være steget voldsomt, mistede populariteten og tabte næsten halvdelen af værdien fra 2011 til 2015”, siger Frederik Engholm.

Når timingen er rigtig, kan guld dog give et godt afkast.

”Selvom guld ikke er en stabil eller langsigtet afkastdriver, har nogle investorer haft heldet med sig de seneste år. Prisen på guld er steget markant – over 50 procent det seneste år alene – og investorer, der købte guld for blot to-tre år siden, kan i dag realisere en betydelig gevinst, hvis de sælger nu. Det understreger, at guld kan klare sig godt i perioder med lavere renter, stigende geopolitisk uro og svækket dollar. Men også, at udviklingen i høj grad afhænger af timing og markedsstemning. For de fleste private investorer vil guld dog, hvis det overhovedet skal indgå, blot udgøre et lille, risikospredende element i en portefølje – ikke som en investering, der skal levere det primære afkast”, siger Frederik Engholm.

Der findes flere måder at investere i guld på. Den mest direkte er at købe fysisk guld – typisk i form af barrer eller mønter – som opbevares hos en bank eller i et privat pengeskab. Mange investorer vælger dog at investere indirekte via guldfonde (ETF’er) eller investeringsfonde, som følger guldprisen, men hvor du ikke selv ejer det fysiske metal. Endelig kan man investere i guldrelaterede aktier, fx mineselskaber, der udvinder guld. Det sidste med knap så direkte effekt, hvis det er guldprisen, man gerne vil være eksponeret i mod.

Beskatningen af din gevinst afhænger således af, hvordan du investerer:

• Fysisk guld (barrer og mønter)
  Gevinst og tab ved salg af fysisk guld beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst efter reglerne for køb og salg af varer. Er der tale om fx smykker eller genstande erhvervet til privat brug uden videresalg for øje, anses salget normalt ikke for skattepligtigt – men det afhænger altid af de konkrete omstændigheder.
  
  

• Investering i investeringsguld (rene barrer eller investeringsmønter)
  Betragtes som en egentlig investering, og gevinster beskattes derfor som udgangspunkt altid, uanset gevinstens størrelse.
  
  

• Børsnoterede guldfonde og ETF’er
  Afkast beskattes som udgangspunkt efter reglerne for finansielle kontrakter, dvs. efter lagerprincippet – du beskattes hvert år af både realiserede og urealiserede gevinster og tab. Den præcise beskatning afhænger dog af fondens struktur og hjemland, så du bør altid tjekke fondens dokumentation eller spørge din rådgiver.
  
  

• Guldaktier (fx mineselskaber)
  Aktier i guldrelaterede selskaber beskattes som aktieindkomst efter de almindelige regler for aktier. Det betyder, at gevinster og tab først beskattes, når du sælger aktierne (realisationsprincippet).