USA: Kurs mod rentesænkninger - men senere end ventet

Facaden på Federal Reserve

Onsdagens møde i Federal Reserve bød som ventet ikke på renteændringer. Fokus var derfor på centralbankens fortolkning af de seneste inflations- og arbejdsmarkedstal og vækstsignaler.

Af pressemeddelelsen fremgår det klart, at den amerikanske centralbank har fået længere vej til første rentenedsættelse, lyder det fra chefstrateg Frederik Engholm.

”På de sidste møder har Federal Reserve ønsket sig lidt mere sikkerhed for, at inflationen bevæger sig mod målsætningen. Nu noterer centralbanken sig, at inflationen ikke har vist bedring over de seneste måneder. Det står ret klar, at selvom der er gået nogen tid, og vi derfor burde være tættere på målet, så er det ikke gået sådan. Signalerne fra økonomien har indikeret, at der simpelthen er længere vej, end først antaget”.

Selvom vi ikke denne gang fik opdaterede prognoser, kunne man på centralbankdirektør Jerome Powell tyde, at både inflations- og renteprognosen nærmest bare skubbes foran os.

”Det betyder efter alt at dømme, at Federal Reserve ser færre rentenedsættelser for sig i år – en til to mod tidligere tre. Vi forventer en afdæmpning i inflationstallene over de kommende måneder, og ser derfor også fortsat rig mulighed for rentenedsættelser i 2024”, siger Frederik Engholm.  

Markedsreaktionen på onsdagens møde var umiddelbart en nedadgående tendens i renterne. Markederne havde ventet en strammere retorik fra Fed – måske fordi det er flere af de største strammere, der har trukket overskrifterne i de forgangne uger.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Relaterede Artikler

Investeringsmarkeder | 4 min

Hvad sker der med mine investeringer, hvis der udbryder storkrig?

Mange frygter, at den højspændte geopolitiske situation, verden står i nu, kan eskalere til en større global krig, og som investor overvejer du måske, om den risiko bør påvirke din investeringsstrategi? Vi har spurgt chefstrateg Frederik Engholm.
Investeringsmarkeder | 2 min

USA: Solid jobvækst står ikke i vejen for rentenedsættelser

Den amerikanske jobvækst endte på 175.000 i april. Det er pænt under konsensusestimatet på 240.000, og en halvering i forhold til marts måned.
Investeringsmarkeder | 2 min

Stigende oliepriser – vil det påvirke markedet?

Konflikten i Mellemøsten er med Israels angreb på Irans ambassade i Damaskus og Irans gengældelsesangreb mod Israel eskaleret de seneste uger. Eskaleringen har medført stigende oliepriser, men spørgsmålet er, om de stiger til et niveau, hvor det vil påvirke den globale økonomi.