*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 3 min

Det skete i januar – det skal du holde øje med i februar

Januar på Investor Insights bar præg af årsskiftet med kig i krystalkuglen på boligmarkedet, dansk økonomi og danske aktier i 2024, udbytte-sæson og nye indskudslofter. Vi samler op på januar og fortæller, hvad du som investor skal holde øje med i februar.

Ved årsskiftet er der tradition for at se tilbage på året, der gik – og frem på året, der kommer. Det gælder også her på Investor Insights, hvor tre af vores eksperter i årets første måned gav deres bud på, hvordan dansk økonomi, boligmarkedet og danske aktier vil udvikle sig i 2024. Der er heldigvis optimisme at spore hos både cheføkonom Palle Sørensen, som ser frem på dansk økonomi 2024, hos boligøkonom Mira Lie Nielsen, som zoomer ind på boligmarkedet 2024 – og hos chefporteføljeforvalter Hans Kjær, der ser nærmere på danske aktier.

Årsskifte betyder også ny indskudsgrænse på Aktiesparekontoen, som i år er hævet ekstraordinært. Det kan du læse om her, hvor formueekspert Jeanette Kølbek også forklarer mekanismen bag indskudsloftet.

Også børns og unges personfradrag er hævet ekstraordinært meget i 2024 – det kan du læse om her, hvor Jeanette Kølbek fortæller om, hvordan man smartest sparer op, når man er under 18 år. I artiklen kan du også læse, hvordan formueeksperten og hendes mand selv sparer op til deres lille datter.

Det er ikke for sent at føje et nyt nytårsforsæt til listen, fx et finansielt et af slagsen. Jeanette Kølbek har et godt råd til, hvad det kunne være, og det kan du læse om her.

Årets første kvartal byder på udbyttekroner fra mange aktier og investeringsforeninger, og renters rente-effekten gør, at det ofte kan betale sig at geninvestere. Jeanette Kølbek forklarer i denne artikel, hvorfor - og underbygger sin pointe med to eksempler. Læs artiklen her.

Januar bød også på jobtal fra USA, som stadig har en jobvækst, som er relativt høj i forhold til, hvad der er holdbart på sigt. Det kunne du læse om her.  Jobtallet – det såkaldte kongetal – vægter tungt for den amerikanske centralbanks beslutninger om renteniveauet.

Som ventet valgte Den Europæiske Centralbank (ECB) på deres rentemøde 25. januar at holde renten i ro. Læs mere her. Det er fortsat Nykredits forventning, at ECB vil påbegynde rentenedsættelserne i april.

Krigen mellem Israel og Hamas og de deraf afledte Houthi-angreb på fragtskibe i Det Røde Hav har store humanitære, politiske og militærstrategiske konsekvenser. Men hvilken effekt har disse geopolitiske uroligheder på markedet? Det gør chefstrateg Frederik Engholm os klogere på i denne artikel.

Lige på tærsklen til februar fik vi en dugfrisk boligprisprognose fra boligøkonom og chefanalytiker Mira Lie Nielsen. Læs med her, hvis du har investeret i mursten eller overvejer at gøre det i 2024.

Det skal du holde øje med i februar

Efter en begivenhedsrig januar bliver februar mere stille for investorerne. Men selvom de pengepolitiske møder i verdens vigtigste centralbanker er overstået, så er den slet ikke uden begivenheder. Måneden starter hårdt ud med regnskaber fra nogle af verdens største selskaber. Det gælder tech-giganter som Meta (Facebook), Amazon og Apple. De selskaber har efterhånden så tung en vægt i amerikanske aktieindeks, at meldingerne herfra kan spille en meget stor rolle for udviklingen i markedet generelt. Særligt vil der fokus på selskabernes meldinger om udviklingen inden for et af hovedtemaerne i aktiemarkedet pt. -  nemlig kunstig intelligens.

Der er ingen helt afgørende politiske begivenheder, men der vil fortsat være stort fokus på nøgletal for særligt det amerikanske arbejdsmarked, inflationen i USA og Europa, og den europæiske lønudvikling. Det er de primære områder, som centralbankerne styrer kurser efter lige nu - og det er stadig centralbankerne, som svinger taktstokken over markederne.     

 

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Relaterede Artikler