Rebalancering

Hvis du ikke rebalancerer efter perioder med store udsving på aktiemarkederne, risikerer du at påtage dig enten for meget eller for lidt risiko i forhold til din risikoprofil og hermed din langsigtede strategi.

Sagt med andre ord, risikerer du at gå glip af en aktiegevinst, hvis aktierne stiger efter en periode med kursfald, og du har en for lille andel aktier i din portefølje. Omvendt risikerer du at tabe mere af din investering end tilsigtet, hvis aktierne falder efter en periode med kursstigninger, og du har en for stor andel aktier i din portefølje. Udgangspunktet ved en rebalancering bør altid være at fastholde den oprindelige risikoprofil og ikke - automatisk og ufrivilligt – ændre profil på grund af markedsudsvingene.

Eksempel på rebalancering i et faldende aktiemarked

Lad os sige, at du i samråd med din rådgiver finder frem til, at du har en risikoprofil, der betyder, at din portefølje skal bestå af 50% aktier og 50% obligationer. Du investerer 100.000 kr., dvs. 50.000 kr. i aktier og 50.000 kr. obligationer.

Der går nu et halvt år, og aktiernes værdi er faldet til det halve, mens obligationerne har bevaret deres værdi. Du har nu 25.000 kr. i aktier og 50.000 kr. i obligationer. Du vælger ikke at rebalancere din portefølje, og der går nu et halvt år mere. På det halve år stiger aktierne til deres oprindelige værdi nemlig 50.000 kr., mens obligationerne stadig bevarer deres værdi. Din samlede investering er hermed 100.000 kr. værd - det samme som du investerede fra start. Hvis du derimod havde valgt at rebalancere efter et halvt år og bragt balance i din portefølje i forhold til din risikoprofil, ville du have 37.500 kr. i aktier og 37.500 kr. i obligationer. Der går nu et halvt år mere, og kurserne på aktier vender igen tilbage til deres oprindelige udgangspunkt, hvilket betyder, at de nu er 75.000 kr. værd, mens obligationerne har bevaret deres værdi. Dermed er din samlede investering 112.500 kr. værd efter et år. I dette tilfælde betyder en rebalancering i et faldende aktiemarked altså et merafkast på 12,5% i forhold til, hvis du ikke havde rebalanceret.

Eksempel på rebalancering i et stigende aktiemarked

Lad os antage, at du ligesom i eksemplet ovenfor har en risikoprofil, hvor du skal investere 50% i aktier og 50% i obligationer. Du investerer nu 100.000 kr., dvs. 50.000 kr. i aktier og 50.000 kr. i obligationer. Efter et halvt år er aktiernes værdi steget til det dobbelte, mens obligationerne har bevaret deres værdi. Du har nu 100.000 kr. i aktier og 50.000 kr. i obligationer. Du vælger ikke at rebalancere din portefølje, og der går et halvt år mere. På det halve år bliver aktiernes værdi halveret, mens obligationerne fortsat bevarer deres værdi. Din samlede investering er hermed 100.000 kr. værd det samme, som du investerede fra start.
Hvis du derimod havde valgt at rebalancere efter et halvt år, ville du have 75.000 kr. i aktier og 75.000 kr. i obligationer. Der går nu et halvt år mere, og aktiernes værdi bliver halveret og er nu 37.500 kr. værd, mens obligationerne har bevaret deres værdi. Dermed er din samlede investering 112.500 kr. værd efter et år. I dette tilfælde betyder en rebalancering i et stigende aktiemarked altså et merafkast på 12,5% i forhold til, hvis du ikke havde rebalanceret.

Se dagens kurser

Kom godt videre

Spred dine investeringer

Hvis du spreder dine midler på flere aktivklasser, er der større sandsynlighed for, at du får et højere afkast på dine investeringer. Med andre ord er det sjældent en god idé at lægge alle sine æg i én kurv.

Hvor stor en risiko vil du tage?

Når du investerer dine penge, gør du det først og fremmest for at opnå et højt afkast. Men jo højere afkast, du ønsker at få, jo større risiko er du også nødt til at acceptere. For afkast og risiko går hånd i hånd.

Hvordan udvælger du værdipapirer?

At udvælge de rette værdipapirer er en svær øvelse – også for professionelle investorer.