Bæredygtige finansielle ydelser

Nykredit ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling i samfundet, og gør dette ved at integrere bæredygtighedsbetragtninger i investeringsprocessen.

Det kan være i form af at udvælge selskaber, der skaber produkter, der understøtter den grønne omstilling eller ved at fravælge selskaber, der er involveret i fx produktion af kontroversielle våben.

Alle investeringsprodukter, som Nykredit udbyder, følger Nykredits politik for bæredygtige investeringer, der kan findes her.

Nykredits politik for bæredygtige investeringer henviser ligeledes til Nykredits lønpolitik, der kan findes her.

Oplysninger om hvert finansielle produkts miljømæssige og sociale karakteristika er beskrevet i produkternes prospekter, der kan downloades her.

Investeringsprodukter som Nykredit udbyder, screenes kvartalsvist for brud på internationale normer, herunder brud på Nykredits retningslinjer samt Nykredits politik for bæredygtige investeringer. Porteføljernes klimabelastning opgøres årligt.

For alle investeringsprodukter, som Nykredit udbyder, udfærdiges der årligt årsrapporter, der indeholder bæredygtighedsinformationer, der løbende bliver udbygget, i takt med at datatilgængeligheden øges og informationskravene i ESG Disclosure Forordningen implementeres.

Samtidig rapporterer Nykredit årligt om vores tilgang til bæredygtige investeringer til UNPRI. I Nykredit-koncernens årlige rapportering om bæredygtighed, redegøres ligeledes for investeringsaktiviteternes bæredygtighed og håndtering af bæredygtighedsrisici.

Nykredit Invests redegørelse om samfundsansvar kan findes her og rapportering til UNPRI kan findes her.

Nykredit benytter anerkendte samarbejdspartnere, der leverer bæredygtighedsdata og bistår Nykredit ved afgivning af stemmer på generalforsamlinger i selskaber, samt leverer research vedr. dagsordenspunkter.

Nykredit benytter anerkendte samarbejdspartnere, der leverer bæredygtighedsdata, herunder data vedr. miljømæssige og sociale til brug for vurdering, måling og overvågning af sociale og miljømæssige karakteristika og indvirkninger. Samarbejdspartnerne bistår Nykredit ved afgivning af stemmer på generalforsamlinger i selskaber, samt leverer research vedr. dagsordenspunkter. Vi benytter bl.a.:

  • MSCI ESG Research

  • ISS Proxy Voting

  • Glass Lewis Proxy Voting

  • Sustainalytics på engagement

  • ISS-Ethix på engagement og analyse

Derudover benytter nogle investeringsprodukter specifikke ESG-relaterede reference- eller skyggebenchmarks, fx MSCI Paris Aligned Benchmark eller Barclays MSCI Green Bonds Index. Benchmarkudbyderne forpligter sig i nogle af disse tilfælde til at levere ESG-relaterede informationer. Nykredit udfører løbende due diligence med kvaliteten af de data og analyser, som vi modtager fra vores leverandører.