Inflationen på raketfart

Hvis du synes, at højinflation lyder lidt 1970’erne-agtigt, er det ikke så underligt. Fra midten af 1970’erne og frem til midten af 1980’erne var inflationen nemlig meget høj, i gennemsnit ca. 9 % om året, og vi har ikke haft inflation af den kaliber siden. Altså før nu. I skrivende stund ligger inflationen nemlig på hele 6,7 % i Danmark, 7,4 % i eurozonen og 8,3 % i USA.

Forventet fald i inflationen til sommer

Det var årsagerne – men hvad er så kuren? Medicinen er den samme, som da hjulene skulle skubbes i gang under Covid-19: Finanspolitikken og pengepolitikken. Bare med modsat fortegn. Regeringen fører i dag en mindre lempelig finanspolitik, og der er varslet rentestigninger fra ECB.

- Vi ser at ECB begynder at rulle sit opkøbsprogram af obligationer tilbage, hvilket er første step – og så er der renteforhøjelserne, som man har signaleret vil komme til sommer. Det vil gradvist tage noget af dampen af økonomien ud og være medvirkende til at holde snor i inflationen. Snart begynder vi jo desuden at skulle måle inflationen op mod en periode sidste år, hvor vi allerede havde høje energipriser og høje varepriser. Så hvis ikke priserne bliver ved med at stige lige så kraftigt, som vi har se det sidste år, så vil det i sig selv lede til lavere inflation. Det vil derfor være min klare forventning, at inflationen vil falde ret kraftigt tilbage i både USA og Europa, når vi kommer ind i andet halvår, siger Frederik Romedahl Poulsen, og fortsætter:

-Spørgsmålet for mig er mere, om vi ender i en situation, hvor inflationen stabiliserer sig på et niveau, der er over 2 % - og måske endda et godt stykke over. Så vil centralbankerne være nødt til at stramme pengepolitikken endnu mere, for at opfylde inflationsmålet på de 2 %.

Flere forskelle end ligheder med 1970’erne

Hvad vil være det mest drastiske greb, hvis inflationen - mod forventning - skulle stikke helt af? I 1970’erne tog præsident Nixon det helt tunge skyts i brug, da man fra politisk hånd regulerede mod pris- og lønstigninger. Det er dog næppe et realistisk scenarie i dag, siger Frederik Romedahl Poulsen.

-Det mest drastiske greb i værktøjskassen i dag vil være en meget kraftig rentestigning i forhold til forventningerne, for at tvinge økonomien og derigennem inflationen hastigt ned. Men det er ikke mit udgangspunkt.

Grundlæggende er det heller ikke oplagt at drage paralleller til højinflationen i 1970’erne, mener Frederik Romedahl Poulsen, for selvom der er visse sammenfald mellem situationen dengang og nu, så er forskellene endnu flere.

-I 1970’erne var det også en energikrise, der var med til at holde inflationen høj over en årrække, og også dengang opstod inflationen efter en periode med en kraftig stimulering af økonomien. Men der er også en række væsentlige forskelle:

• Økonomien ser helt anderledes ud i dag. Vi er langt mindre afhængige af energi, end vi var i de industritunge 1970’erne, og vi er også blevet dygtigere til at bruge energi mere effektivt. Energi som input til økonomien spiller således en langt mindre rolle i dag.
• Mens man i 1970’erne primært købte energi fra de arabiske lande, er der i dag lang flere muligheder, så der er flere strenge at spille på i en situation, hvor olieprisen, som nu, er høj i en periode. Energipriserne vil derfor næppe fortsætte med at skubbe inflationen op i dag, hvor det i 1970’erne var den primære årsag til den årelang højinflation.
• Centralbankernes rolle er forandret. I 1970’erne var der en større uklarhed omkring prioriteringen hos centralbankerne, der også havde målsætninger for fx arbejdsløshed. I dag der er ikke tvivl om, hvad centralbankerne skal reagere på, og inflationsforventningerne vil derfor også i min optik være mere tøjlede.

På ukendt grund

Nok er forventningen, at der kommer styr på inflationen i løbet af sommeren, men der er ingen tvivl om, at det er forbundet med usikkerhed, for vi står til dels på ukendt grund, siger Frederik Romedahl Poulsen.

- Det er 40 år siden vi sidst har skullet håndtere højinflation, og det i en ganske anden økonomi, end den, vi har i dag, så der er da en vis usikkerhed om, hvad der egentlig skal til. Skal der mere til end dengang? Eller mindre? Vi ved det reelt ikke, og det er jo i sig selv med til at skabe frygt for recession i markederne i øjeblikket.

-Man taler meget om den naturlige rente, altså den rente, der skal til for at økonomien vokser holdbart over tid. Den kender vi faktisk ikke, men der er indikationer på, at den er faldet meget markant siden sidst vi havde højinflation. Men vi ved det ikke. Det betyder også, at så snart de her pengepolitiske stramninger begynder at blive rullet ud, så vil der være en frygt for, at vi krydser den naturlige grænse for hurtigt, og derigennem sender økonomien i recession, slutter Frederik Romedahl Poulsen.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.