Nykredit Invest vinder to Lipper Fund Awards

Det er blandt andet evnen til at skabe langsigtede resultater, der anerkendes med de to Lipper Fund Awards.

At Nykredit Invest leverer langsigtede resultater for sine investorer blev tidligere på foråret understreget af, at Nykredit gjorde rent bord som årets fondshus til Morningstar Awards 2019.

Nu kan Nykredit Invest føje to Lipper Fund Awards til trofæskabet. Priserne gives blandt andet for de seneste 10 års resultater i fonden Nykredit Invest Lange Obligationer. Fonden har flere gange tidligere vundet prisen, men det er første gang, den vinder på 10 års sigte.

Nykredit Invest modtager også – for første gang – en Lipper Fund Award for at være den bedste blandt de store kapitalforvaltere på det nordiske marked til aktier.

Morten Gregersen, CIO og leder af aktieteamet i Nykredit Wealth Management, glæder sig over anerkendelsen, der falder i en urolig tid:

Vi er naturligvis stolte over priserne. Det er en anerkendelse af vores kerne-investeringsstrategier. Filosofien bag produkterne har været på plads gennem mange år, og det er den konsistens, der er nøglen til at skabe gode resultater – også i en udfordrende tid, som den vi befinder os i nu.

Morten Gregersen, CIO i Nykredit Wealth Management

”Der er altid ting, vi kan gøre bedre, og noget af det vi har fokuseret massivt på de seneste år er bæredygtighed og samfundsansvar. Der er ingen tvivl om, at bæredygtigheds-perspektivet, og processerne bag, er en af de primære årsager til den gode performance i mange af vores produkter. Det bekræfter vores stærke overbevisning om, at bæredygtig investering går hånd i hånd med at skabe attraktive og langsigtede, risikojusterede afkast til vores kunder,” siger Morten Gregersen.

Lipper Fund Awards har i mere end 30 år kåret de bedste kapitalforvaltere i flere end 20 lande.

I marts vandt Nykredit Invest også en European Funds Trophy for Best Danish Asset Management Company i kategorien 26 - 40 fonde.

Kom godt videre

Nykredit Invest kåret af Morningstar for tredje år i træk

Det uafhængige analyseinstitut Morningstar har kåret Nykredit Invest som bedst i alle prisuddelingens tre hovedkategorier.
Læs mere om kåringerne

Nykredit InvesteringsGuide

InvesteringsGuiden tager udgangspunkt i dine ønsker, behov og erfaring og giver dig et overblik over, hvordan du fx kan fordele din investering på forskellige typer værdipapirer.
Prøv InvesteringsGuiden

Sådan kommer du i gang med at investere

Personlig ekspertrådgivning er omdrejningspunktet for det, vi tilbyder dig som kunde i Nykredit Invest. Før du investerer dine penge, synes vi dog, det er afgørende, at du kender alle dine muligheder.
Se, hvordan du kommer i gang